Bjerringbro Gymnasium - Genrekatalog - oversigt og vejledning om tekster, opgavetyper og skrivehandlinger brugt i undervisningen i gymnasiet
Fejlkilder og  Usikkerheder
Naturvidenskab
BGlogo

I en naturvidenskabelig Rapport optræder et afsnit om Fejlkilder og Usikkerheder. Det er placeret mellem rapportens afsnit om Resultater og om Diskussion. Se en oversigt for rapportens afsnit via linket her.

Afsnittets funktion er, at man her overvejer, hvad der kunne have forstyrret det udførte eksperiment - så meget at resultaterne måske er blevet påvirkede. I en Rapport kan det måske betyde, at hypotesen så ikke kan bekræftes, og i en Undersøgelse gør det, at de målte værdier ikke er præcise eller måske helt utroværdige. I afsnittet Fejlkilder og Usikkeheder opremses fleste mulige (det er ikke nok med nogle af dem), men der skal ikke i dette afsnit tages stilling til, om de faktisk har haft en betydning i det konkrete eksperiment.

Fejlkilder

En fejkilde kan defineres som forstyrrelse af det planlagte forsøgsdesign, der gør, at man faktisk ikke udfører det forsøg, man regner med. Dermed undersøger man måske slet ikke den teori, man gerne vil, men man får måske et andet resultat og vil, hvis man ikke er opmærksom på fejlkilden, så måske på forkert grundlag be- eller af-kræfte den Teori, man har til formål at understøtte. Oplagte fejlkilder er, at grejet ikke er sammensat korrekt; at målingerne (også) påvirkes af noget andet, end det er meningen; eller at forsøget (modellen) ikke er designet, så det fokuserer på det, der ønskes undersøgt.

Det er vigtigt, at fejlkilderne' vurderes' i afsnittet. Ud over at nævne og forklare, skal der for hver af dem også tages stilling til, i hvilken retning resultatet vil blive forskubbet, og hvor stor ændringen kan gå hen og være.

Usikkerheder

Brugbarheden af et resultat afhænger også af, hvor nøjagtigt det er blevet indfanget. Det kan få betydning for, fx. om et målt/udregnet tal kan accepteres som det samme som en forventet, konkret tabelværdi men også for, om en kvantitativ hypotese kan bekræftes. I nogle tilfælde oplyser måleapparaterne deres usikkerhed, og det kan omregnes, hvordan det påvirker et udregnet resultat af eksperimentet - så der kan opstilles et vindue, som et acceptabelt resultat skal falde indenfor. I andre tilfælde består usikkerhedsvurderingen i at se på, hvor nøjagtigt (med hvor mange decimaler) data er målt og så afrunde Resultatet ud fra det.

Afsnittet om Fejlkilder og Usikkerhed benævnes desværre ofte "Hvad der kan være gået galt ved eksperimentet", men dette er uheldigt, da det derfor undertiden forveksles med den del af Rapportens Udførelse, der har overskriften Risikovurdering. En risiko handler imidlertid om, hvad der kan være farligt ved forsøget. Fejlkilder og Usikkerhed handler derimod begge om, hvad man kan bruge sine resultater til.

Gode råd:

- Skeln så vidt muligt skarpt mellem hhv. Fejlkilder og Usikkerheder - giv dem hver sin underdel af afsnittet.

- Medtag kun 'relevante' mulige fejlkilder. Forslag til mulige forstyrrelser skal ikke være fortænkte eller for banale. Det forudsættes, at man har udført forsøget omhyggeligt og koncentreret.

- Brug meget gerne en opstilling i punktform - det fremmer læserens overblik

Eksempler:

- Afsnittet om Fejlkilder og Usikkerhed i Biologirapport om Diffusion i Agar

.


Tilbage til toppen af sidenTilbage til NaturvidenskabTilbage til Forsiden (Fag og Alle genrer)
Bjerringbro Gymnasium ½