Bjerringbro Gymnasium - Genrekatalog - oversigt og vejledning om tekster, opgavetyper og skrivehandlinger brugt i undervisningen i gymnasiet
Model
Naturvidenskab
BGlogo

Naturvidenskab beskæftiger sig med naturen, som den er i sig selv. Ofte er den virkelige verden dog alt for kompleks til, at vi mennesker kan overskue alle komponenter og nuancer på én gang. Derfor bruger alle videnskaber at undersøge forsimplede versioner af verden. En beskrivelse, der på den måde kun indeholder dele af virkeligheden men som bruges til at undersøge netop de dele og deres bidrag, kaldes en ’Model’. En model kan udsættes for eksperimenter (empiri) og er altså derfor mere end blot et ’symbol’ (tegnet ’+’ er også en forsimpling men ikke en model).

I biologilokalet er der modeller, der viser opbygningen af celler, kropsdele o.l. De er forstørrede, og de indeholder ikke alle detaljer – og er jo i øvrigt lavet af plast, og ikke en del af en krop. Alligevel kan de netop bruges som ’model’ for, hvordan mennesker er indrettet – de kan bekræfte vores viden og give overblik og de kan også indgå i observationer, som tilfører os ny viden. På samme vis kan en stor linse fortælle om øjets funktion, og en dissekeret mus kan generaliseres til at være en model for, hvordan alle pattedyr er opbygget. I kemi sætter man farvede kugler og pinde sammen til molekylemodeller. Hver farve repræsenterer en type atom (med protoner osv.), og pindene er bindinger (dvs. fælles elektroner og deres energi). Vi ved godt, at sådan er enhederne ikke i virkeligheden, men modellerne hjælper os til at skelne og undersøge stoffernes egenskaber. 

Når man i forskning eller gymnasiet laver eksperimenter, foregår det ofte vha. modeller. Forsøgs-opstillingen af et elektrisk kredsløb er sjældent lavet for at vise noget om netop de brugte ledninger og komponenter men repræsenter alle tilsvarende kredsløb og ofte også en bestemt men mere kompleks del af verden – et kraftværk f.eks. Ved at observere på modellen kan man skaffe viden og evt. også udvikle, hvad man ved. Computere kan også opstille forsimplinger som alt fra enkle streger til store klima-modeller. Programmerne kan også selv bruges – f.eks. som nervesystemer.

Hvert fag har sine klassiske modeller, som ofte er dem, man møder i gymnasiet. Tilsvarende arbejder forskningsverden også med en række favorit-modeller: Forsøgsdyr giver viden om os selv. Chimpanser ligner os meget og giver forskeren en god model – allerbedst er det, hvis det testes på mennesket selv, men der kan være både praktiske og etiske sider, der vanskeliggør dette. Rotter er lettere at have med at gøre end aber, og bananfluer, for ikke at tale om gær, giver dels færre etiske skrupler, og dels kan de stables på mindre plads (har kortere generationer osv.). Til gengæld viser de ikke helt, hvordan vi er – modelorganismen er dog blot valgt til at være ”god nok” til målet.

Mere svært kan det være at begribe, at ’figurer’ også er modeller. En tegning kan fx være model for et elektrisk kredsløb men en model er også at indtegne et forsøgs målepunkter i et koordinatsystem. Figuren repræsenterer virkeligheden på en forsimplet måde – og ud fra grafen er det nu muligt at udlede noget nyt - nemlig en sammenhæng ml. punkterne (f.eks. en ret linje – der viser, at y afhænger af x på en bestemt måde). Matematik bliver på den måde et modelsprog (her udtrykket y = ax + b), der kan hjælpe naturvidenskaben med at tænke forhold. Den nye sammenhæng oversættes til ord, som ”trykket stiger lineært med dybden” e.l.

Modeller skal være forsimplede ift. verden, men de kan også være forkerte på den måde, at de ikke repræsenterer virkeligheden, som den faktisk er. Modellen selv kan i det hele taget sætte grænser for, hvad den kan vise os. Derfor vil mange modeller være under konstant udvikling. Forøget datakraft har gjort, at mange videnskaber kan lave mere og mere komplekse modeller, men ultimativt er det kun verden selv, der indeholder alle elementerne. Derfor er det også et element i naturvidenskab at føre sin viden ud af modellerne og til afprøvning i dagligdagen og i praksis.

I de naturvidenskabelige genrer kommer Modeller særligt i spil, når der skal laves Perspektivering. Ved at være tydelig på, hvordan et konkret eksperiment og dets resultater udgør en forsimpling, skal den viden, der er kommet ud af det, generaliseres, så den gælder for en større sammenhæng - den ´sag eksperimentet er en model for.

Genren 'Model' optræder også i andre fag og kan derfor blandes sammen med disse - læs om ligheder og forskelle her


Gode råd:
- Når du selv skal fremstille en model, er det afgørende at have fokus på, hvilke dele af helheden, der skal vises og behandles. Der skal ikke medtages detaljer om andre dele, med mindre de er nødvendige for at forstå modellen eller finde rundt i den.

- Skal du analysere eller bruge en model, er det vigtigt at vide, hvad det er, der er blevet modelleret, og hvad modellen skal bruges til at vise.

Eksempler:

- Model af et elektrisk kredsløb



- Model af dannelsen af Møns Klint



- Model af et Daniell-element


Tilbage til toppen af sidenTilbage til NaturvidenskabTilbage til Forsiden (Fag og Alle genrer)
Bjerringbro Gymnasium ½